Det er os en glæde, at vi nu kan tilbyde skolens elever at være med i Nordlysets fantastiske madordning.

Vi tilbyder god og nærende kost lavet af gode økologiske og biodynamiske råvarer. Der serveres mad mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i alle undervisningsuger.

Der er 3 gode grunde til, at du skal tilmelde dig madordningen:

  1. Du sikrer dig, at dit barn får en sund, varieret og nærende kost, der er frisklavet.
  2. Dit barn vil få udvidet sin madhorisont, og se at nye retter ikke er “farlige”.
  3. Dit barn vil som en af de første blive en del af en ny fælles madkultur på Herskindskolen, som i fremtiden vil dække hele skolen.

Prisen er ca. 25 kr. pr. måltid, du kan betale online og du kan til- og afmelde dig hver måned som du ønsker.

Hvis du tilmelder mere end ét barn, er der 25% rabat på de efterfølgende børn.

Vi glæder os til at servere mad for jeres børn!

Mange hilsener
Mad Med Perspektiver
Herskind Skole og Børnehus